Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2012
Arkiv
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
Her startede du Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Bluetongue blæst til Danmark

Husdyrsygdommen bluetongue blev konstateret i Danmark lørdag den 13. oktober, og siden har DMI assisteret Fødevarestyrelsen med beregninger af sygdommens spredning. Bluetongue, der er navngivet efter det mest iøjnefaldende, men ikke specielt hyppige symptom, spredes nemlig delvis af vinden.

Bluetongue rammer drøvtyggere som kvæg og får, men er ufarlig for mennesker. Virussygdommen overføres mellem dyrene af blodsugende mitter, små stikmyg af arten Culicoides, når mitterne stikker dyrene. Mitterne kan selvfølgelig transporteres med biler, eksempelvis dyretransporter. Men de kan også spredes ved dels egen flyvning, dels ved at vinden hvirvler dem op og spreder dem over større afstande.

   Culicoides-mitten - der er årsagen til bluetongue-sygdommen. Foto fra Institute of Animal Health.
Culicoides-mitten - der er årsagen til bluetongue-sygdommen. Foto fra Institute for Animal Health (IAH-Pirbright).
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

"Det er den sidstnævnte atmosfæriske spredning, vi kan simulere ved hjælp af matematisk-fysiske modeller," siger seniorforsker ved DMI Jens Havskov Sørensen og tilføjer: "I den videnskabelige litteratur findes eksempler på, at inficerede mitter sporadisk kan spredes mange hundrede kilometer over hav."

Bluetongue optræder jævnligt i Nordafrika, i Middelhavslandene og på Balkan. I 2006 optrådte en variant af sygdommen, som er forskellig fra typerne i Nordafrika og Sydeuropa for første gang så langt nordpå som Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og Luxembourg.

Ingen ved, hvordan sygdommen er kommet til Holland, hvor de første udbrud startede, men formentlig er den voldsomme spredning betinget af den varme sommer det år. Herfra har sygdommen i år spredt sig videre nordpå op gennem Tyskland, og bluetongue blev konstateret i England i september. I disse lande er der i år konstateret mere end 25.000 udbrud. Og den 13. oktober i år blev bluetongue konstateret i Danmark, i en fårebesætning ved Sakskøbing på Lolland.

Del af en større simulering af spredningen af Bluetongue
Mindre del af simuleringen af den vindbårne del af spredningen af bluetongue. Figuren viser, hvor smitten kan være blevet transporteret hen, såfremt overlevende mitter har fået kontakt med drøvtyggere.
Se hele simuleringen.

Ovenstående animation viser et resultat af simuleringerne af den luftbårne spredning af mitter fra de mange udbrud i Nordeuropa. Beregningen er foretaget med en avanceret model udviklet af forskere ved DMI.

Simuleringen dækker tidsrummet 13. september til 18. oktober i år, og som det kan ses, har der periodevis været transport af mitter op over Danmark.  

"Med baggrund i DMI’s simulering formoder vi, at inficerede mitter sandsynligvis er ført med vinden til Lolland omkring den 23. september, hvor de har givet anledning til det danske udbrud," siger beredskabschef i Fødevarestyrelsen Sten Mortensen.

Mitterne kan ikke overleve lave temperaturer, og der er derfor håb om, at smittespredningen til Danmark bremses af årstidernes skift.

Der er mere information om bluetongue i Værd at Vide-boksen til højre.

For yderligere information, kontakt:

Seniorforsker Jens Havskov Sørensen, Danmarks Meteorologiske Institut, tlf. 3915 7432

Beredskabschef Sten Mortensen, Fødevarestyrelsen, tlf. 3395 6270

Redaktion Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
© DMI, 26. oktober 2007.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotHøjt UV-indeks i Danmark, højere i Sydeuropa
19.05.2012
DotNyhedsbrevet giver det bedste og lidt til
17.05.2012
DotMiddelmådig halv maj 2012
16.05.2012
DotLangsomt lavtryk og hurtigt højtryk
16.05.2012
DotVær klar til sommerens kraftige regn og skybrud
15.05.2012
DotDanmark tørrer kun langsomt op
15.05.2012
DotFølsomme områder i Østersøen beskyttes bedre mod forurening
14.05.2012
DotVi rydder op! Hjælp os med at finde guldkornene
13.05.2012
DotKort nyt
07.05.2012 09:43
DotFlere
 Værd at vide
 Link: Tema om bluetongue hos Fødevarestyrelsen
 Nyhed: Kampen mod mund- og klovesyge styrkes (april 2006)
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Varmeste forår
Kom i 2007 med en temperatur på 9,0°C i gennemsnit for perioden marts-april-maj.
spacer.gif
spacer.gif