Ikke en gentagelse
Lokalt kunne situationen minde om stormfloden 1. november 2006, hvor vandstanden nåede hidtil usete højder i dette område. "Der var dog væsentlig forskel", fastslår Jacob Woge Nielsen.
"I 2006 var der nordenvind over en bred front - fra Kattegat helt over til den centrale del af Østersøen. Vinden var også en anelse kraftigere dengang. Det flyttede vand fra Gotlandsbassinet vestpå, så den sydlige del af Bælthavet blev fyldt godt op. Man kan sige, at der blev sat 'prop' i, så vandet fra Kattegat ikke kunne strømme igennem".
 I Jyllinge havn stod vandet så højt, at bådebroerne stod under vand, skriver fotograf Lars Meldgård.
Danmark slap billigt
Eftersom området med kraftig nordenvind var mindre udbredt denne gang og ikke omfattede dele af Østersøen, blev højvandet langt mindre alvorligt. I den sydlige del af Kattegat og den nordlige del af Bælthavet blev vandstanden op til 0,5 meter lavere end i 2006. Og i den sydlige del af Bælthavet nåede vandstanden kun op på 1,0-1,1 meter hvor man i 2006 havde registreringer helt op til 1,8 meter.
Jacob Woge Nielsen understreger, at Danmark denne gang slap billigt. "Vandstanden steg til over 5 meter i Hamburg, som ligger dybt inde i Elbens tragtformede munding. I Holland valgte myndighederne at lukke stormflodsbarrieren ved Rotterdam, fordi de frygtede en gentagelse af katastrofen i 1953. Her mistede 2.000 mennesker livet under omfattende digebrud".
Det var første gang hollænderne benyttede stormflodsbarrieren ud for Rotterdam der blev færdiggjort i 1997.
Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk © DMI, 12. november 2007.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk DMI's -nyheder
|