Billeder fra uvejret

Billedet, der er indsendt af Tune Jensen fra Ølstykke, viser et optrækkende tordenvejr den 18. juni 2002 ved Ølstykke. Under et tæt altostratusdække (i virkeligheden "skyambolten" på de optårnede cumulusskyer) ses en banke af lave skyer der bevæger sig hastigt henover himlen. Det er en såkaldt gustfront (i sømandssprog kaldet en "dravat") som med heftige vindstød, temperaturfald, trykstigning og de første regndråber optræder i forbindelse med tordenbyger i deres maksimale udviklingsstadium, oplyser klimatolog John Cappelen.

Den samme situation fanget af Jørgen Stephensen fra Skævinge i Nordsjælland kl. 21.36 tirsdag den 18. juni.

Billedet, der er indsendt af Morten Dixen fra Silkeborg, viser størrelsen af de hagl, som ved 18.30-tiden tirsdag ramte Silkeborg.

Billedet, der er indsendt af Lene Jensen fra Skerping, 3 km syd for Fjerritslev, viser størrelsen af de hagl, som hun tirsdag ved 18.30-tiden kunne observere uden for sit hjem.

Klimatolog ved DMI, John Cappelen, forklarer:

"Hvis de opadgående luftstrømme i en sky er kraftige, kan delvist smeltede snekrystaller på vej ned gennem skyen blive fanget af en kraftig opvind, føres højere op i skyen og igen fryse til is. Resultatet af denne proces er hagl, som visse steder i verden i ekstreme tilfælde kan blive væsentligt større end de hagl, der forekommer i Danmark. I Danmark er hagl normalt på størrelse med en ært, 2-5 mm.

Her ser det ud som om haglet er flere cm. hvilket er usædvanligt."

Billedet, der er indsendt af Per Nielsen fra Nørresundby, er taget klokken 19.15 den 18. juni.

"Den mest almindelige type lynnedslag begynder oppefra og udvikler sig ved, at en nedadgående kanal af stærkt ioniserede luftmolekyler forlænges skridt for skridt i retning mod jordenoverfladen.

Denne række af forudladninger, der ofte foregår med et ophold på ca. 50 mikrosekunder mellem hvert skridt, forlænger typisk lynbanen 50 meter ad gangen og fordeler samtidig den overliggende ladning ned gennem lynbanen.

På et tidspunkt hvor forudladningerne når ned i nærheden af Jorden, vil det forstærkede elektriske felt imellem spidsen af forudladningerne og selve jordoverfladen starte en opadgående udladning fra jorden mod den nederste ende af forudladningerne. Når de to udladninger mødes, kortsluttes systemet, og den egentlige hovedudladning sker igennem den forioniserede bane ved, at en elektrisk strøm på op til adskillige hundreder tusinder ampere i løbet af 20 til 50 mikro-sekunder udligner spændingsforskellen mellem jord og sky. Derefter kan der med ca. 0,05 sekunders mellemrum optræde et større eller mindre antal (typisk 3-4, men i sjældne tilfælde helt op til 20) efterfølgende udladninger, hvor hele lynbanen gennemløbes på en gang. Dette fænomen kaldes deludladninger, og man betegner antallet af deludladninger som lynets multiplicitet," siger John Cappelen.

Af Bjarne Siewertsen DMI 19. juni 2002