Bedre varsling af nordlys
En ny måde at udregne solvindens hastighed mod Jorden gør det snart muligt at varsle blandt andet nordlys langt mere præcist.
Forskere ved NASA har udviklet en ny metode til bestemmelse af solvindens hastighed, og det betyder mere præcise varslinger af nordlys og magnetiske storme på Jorden. Tidligere har det netop været et problem at beregne forsinkelsen mellem aktiviteten på Solen - der står bag disse fænomener - og virkningen på Jorden.
Solvinden er udslip af glødende gas fra Solen overflade, og det er denne solvind, der er skyld i magnetiske storme, generende stråling, forstyrrelser af elforsyningen, men også flotte nordlys ved Jorden.
Afstanden til Solen er ca. 150 millioner km og forsinkelsen mellem et soludbrud og solvindsskyens ankomst til Jorden kan typisk være mellem to og fire dage. I sjældne tilfælde som for eksempel ved de kraftige soludbrud i oktober/november 2003 kan forsinkelsen blive så kort som bare ét døgn, og så kommer forstyrrelserne helt uventet og kan da være meget mere generende.
Forskerne har undersøgt sammenhængen mellem forholdene i området lige over Solens glødende overflade (kromosfæren) og i den yderste meget tynde og ekstremt varme atmosfære (korona) og har fundet sammenhænge, der kan anvendes til bestemmelse af solvindens hastighed. Solvinden strømmer blandt andet med stor hastighed ud af de såkaldte koronahuller, hvor magnetfeltet er åbent ud i rummet.
I et billede af Solen taget ved ultraviolet lys er koronahuller mørke. Et eksempel er vist i figuren, hvor de indtegnede røde linjer viser solvindsudslip, mens de gule linjer skitserer Solens magnetfelt. Solvinden kan man ikke observere direkte, men Solens kromosfære kan observeres både fra Jorden og fra satellitter i rummet, og ud fra sådanne observationer er man nu i stand til at bestemme solvindens hastighed og dermed beregne ankomsten til Jorden.
|
-nyheder
