Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
Her startede du Nyheder 2012
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Bedre målinger i Arktis forbedrer vejr- og klimaprognoser

Øget forståelse af havis-temperaturer og sneprocesser bestemt ved hjælp af satellit skal optimere vejr- og klimamodellerne. Det er en af årsagerne til at , DMI-forskere deltager i LOMROG III ekspeditionen på Nordpolen.

Udvekslingen af energi mellem ocean og atmosfære har stor betydning for vejr og klima på hele jorden. Gode beregninger af disse energiudvekslinger giver mere præcise vejr- og klimaprognoser. Det foregår hele tiden over havet på hele jordkloden - også i de koldeste egne langt mod nord og syd, hvor oceanerne i lange perioder er frosset til is.

Havis-temperaturen spiller er en vigtig rolle for isens smelte- og fryseprocesser. De har så videre stor indflydelse på den samlede udveksling af energi mellem ocean og atmosfære. Det var derfor oplagt for DMI's Center for Ocean og is at deltage i den dansk-svenske LOMROG III ekspedition til Nordpolen for at udforske de aktiske havis-temperaturer nøjere.

Måling i det vanskeligt tilgængelige område

Traditionelle målinger af temperaturer i det arktiske ocean er yderst sparsomme. Det skyldes, at det hårde klima og den drivende havis begrænser levetiden for de måleintrumenter, der sættes ud op på de drivende bøjer. Derfor er satellitmålinger af havisen og dens temperatur den eneste måde, hvormed det er muligt at få en daglig kortlægning disse parameter så detaljeret, som det er påkrævet for, at modeller kan fungere optimalt.

Satellittens informationer skal tolkes, så de ligger så tæt op af virkelighedens forhold, som overhovedet er muligt, hvis de skal være brugbare i modellerne.

Målinger fra satellit er en slags gennemsnitsmålinger for større områder, indenfor hvilke der kan være relativ stor temperatur-variation.

De tre forskere fra DMI er derfor taget med LOMROG III ekspeditionen til Nordpolen for med et omfattende måleprogram at kortlægge sammenhængen mellem satellitmålinger og de faktisk målte istemperaturer i det vanskeligt tilgængelige område.

Det er for eksempel et mål for forskerne at få en større forståelse for, hvilken betydning sneen, smeltevandssøer og sprækker i isen har for disse målinger.

Arbejdet på 'Monkey Island'

"Isbryderen Oden er en fremragende forskningsplatform for mange former for arktisk forskning," fortæller Gorm Dybkjær målingerne af havis-temperaturer ved Arktis.

På isbryderen 'Oden', der sejler LOMROG III ekspeditionen rundt omkring Nordpolen, ses det tydeligt, hvor vanskeligt det er at lave temperatur målinger omkring Nordpolen.
På isbryderen 'Oden', der sejler LOMROG III ekspeditionen rundt omkring Nordpolen, ses det tydeligt, hvor vanskeligt det er at lave temperatur målinger omkring Nordpolen.

På 'Monkey Island', som skibets øverste dæk kaldes, ses instrumenterne til måling af isens strålingstemperaturer monteret.
På 'Monkey Island', som skibets øverste dæk kaldes, ses instrumenterne til måling af isens strålingstemperaturer monteret.

spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

"På Odens øverste dæk, kaldet 'Monkey Island', har vi monteret instrumenter, som er identiske med nogle af de satellitinstrumenter, der dagligt dækker hele det arktiske ocean. Det er termisk flere infra-rød instrumenter og et mikrobølge-radiometer, der måler isens strålingstemperaturer," forklarer Gorm Dybkjær.

"De to instrumenttyper sammen giver information om både isens skorpe-temperatur og isens indre temperatur. Ved siden af instrumenterne sidder også et almindeligt kamera, som tager billeder af det samme, som skibets satellit-instrumenterne  ser, " fortæller Rasmus Tonboe.

Andre sne- og is-parametre, som for eksempel temperatur og saltindhold, måles direkte på isen, når skibets helikopter har en ledig stund til at flyve forskerne ud på isen. Derudover har Gorm og Rasmus monteret otte bøjer, der måler en fem meter langt temperaturprofil fra luften, gennem sneen og isen og et stykke ned i vandet.

"Disse målinger og sammenfaldende målinger fra satellit gør det muligt for os at følge isens opfrysning og smeltning som funktion af hele temperaturprofilen," siger Gorm Dybkjær.

Det er smukke, men også barske arbejdsvilkår ekspeditionens deltagere har på Nordpolen.
Det er smukke, men også barske arbejdsvilkår ekspeditionens deltagere har på Nordpolen.

Af Lone Seir Carstensen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 28. august 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotPinsen slutter hæderligt
19.05.2013 13:23
 Værd at vide
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Danmark i april
Har 41 mm nedbør fordelt på 9 dage, 162 solskinstimer og en gennemsnitlig temperatur på 5,7°C.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif