Australien har været hårdt plaget af bush-brande efter en lang tørkeperiode, og Bureau of Meteorology ser ikke lige frem tegn på bedring i den nærmeste fremtid, skriver AAP."Når vinden frisker op og temperaturerne stiger er der mulighed for tordenvejr, men det kan vise sig at være til hindring for redningsarbejdet i stedet for en lettelse," siger seniormeteorolog Clem Davis til AAP. "Hvis det er et tørt tordenvejr, kan det blot virke som yderligere antændelse fra lyn," advarer meteorologen. Det var et tordenvejr for to uger siden, som antændte flere af de brande, som i weekenden hærgede Canberra. Myndighederne kritiseres Brandene, som bæres frem af de kraftige vinde, overraskede myndighederne, der mandag morgen blev mødt med alvorlig kritik i pressen. Således kunne mange ikke forstå, at Australian Capital Territory kun kunne indsætte 12 brandpumpebiler til beskyttelse mod de 300.000 indbyggere, skriver Reuters. John Stanhope afviste dog kritikken. "Dette er så enorm en hændelse med en sådan styrke og ødelæggende kraft, at det simpelthen tog fusen på os," sagde han til AP. Tørreste siden 1910 Ilden har let spil i øjeblikket, da store dele af den australske vegetation er knastør efter et varmt og nedbørfattigt år. Perioden fra marts til november 2002 blev således den tørreste siden 1910. I gennemsnit fik de australske landområder kun 339 mm nedbør i hele 2002. Til sammenligning får Danmark i gennemsnit 712 mm nedbør om året. Og 2002 var ikke kun nedbørfattig men altså også usædvanligt varm. Således lå den daglige maximumtemperatur 1,6ºC højere end gennemsnittet for perioden 1961-1990. Det er 0,8ºC over den hidtidige rekord. Baseret på data fra det Australske Bureau of Meteorology, kalder Verdensnaturfonden perioden fra marts til november 2002 for den værste tørke i 50 år. Nøgletal for de fem værste 'marts til november'- tørker de seneste 50 år ses nedenfor.
| År |
Nedbør (mm/måned) |
Maximumtemperatur anomali (ºC) |
|
2002
|
14,1 mm
|
1,65ºC
|
|
1994
|
16,5 mm
|
0,69ºC
|
|
1982
|
22,4 mm
|
0,12ºC
|
|
1965
|
25,0 mm
|
0,24ºC
|
|
1957
|
21,8 mm
|
0,50ºC
|
Tørkeperioderne i Australien er tæt koblet til vejrfænomenet El Niño der topper netop nu. El Niño svækker de lavtryk som ellers skulle 'pumpe' fugtig luft ind over land, og uden fugtighed - ingen nedbør. Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk og Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk DMI 20. januar - opdateret.22. januar, 2003 |