 |
Guvernøren roste Danmark og København blandt andet for vores vedvarende energi og det rene vand. Der er ikke mange storbyer hvor man kan bade i Havnen, men det kan man i København, sagde han.
Schwarzenegger gjorde klart, at han ikke betragtede det som en katastrofe, hvis COP15 ender uden en aftale. For en international aftale vil alligevel aldrig række langt nok, sagde den tidligere skuespiller og muskelmand:
"Det begynder med mennesker, ikke regeringer," sagde han til de omkring 200 tilhørere, der havde været heldige at skaffe sig plads til hans tale.
For Californien er et af målene i 2010 at få rent drikkevand i hanerne, et mål som virker helt naturligt for danskere, men som er et problem i mange andre lande. At man kan drikke vand direkte fra hanen i Danmark er også et af de budskaber som DMI’s medarbejdere i Green Team giver deltagerne på COP15.
|
 |
 |
 |
 Arnold Schwarzenegger på COP15 den 15. december. Foto Nina Wallin. |