Arktis særligt ramt af forøget UV-stråling

Når den arktiske hvirvel bliver særlig kold giver det optimale betingelser for ozonnedbrydning og i Arktis kan det medføre stærkt forøget UV-stråling.

Den ultraviolette stråling over for eksempel Danmark stiger markant, når en arktisk luftmasse med kraftig ozonnedbrydning passerer. Forskere fra DMI har kortlagt fænomenet i samarbejde med kolleger fra Norge og New Zealand.

"Vi har set på et eksempel i påskedagene 1996, hvor vejret fra den 4. til 8. april var stort set skyfrit og vi beregnede en meget stor UV-strålingsforøgelse ved jordoverfladen i Danmark. Det skyldtes, at den såkaldte arktiske hvirvel befandt sig over landet i perioden fra den 26. marts til den 24. april," fortæller Bjørn Knudsen, DMI, som er en af forskerne bag undersøgelsen.

I påskedagene kunne forskerne således beregne UV-niveauer, som var forøget 50% over normalen i det nordjyske, mens de var forøget med 40% over normalen i Sjælland.

Polarstratosfæriske skyer over Arktis

Tyndt ozonlag

Den såkaldte arktiske hvirvel, som indeholder den arktiske luftmasse, strækker sig fra ca 15-30 kilometers højde. Denne luftmasse er temmelig isoleret og kan derfor blive ekstrem kold om vinteren.

Den forøgede UV-stråling får særlige konsekvenser for de arktiske egne.

"Det arktiske område er særlig udsat, fordi ozonnedbrydningen her er særlig kraftig og sneen forstærker den ultraviolette stråling på grund af refleksion. En UV-stråling langt over det forventede kan let føre til, at man ikke beskytter sig tilstrækkeligt - for eksempel mod sneblindhed," forklarer kollegaen Paul Eriksen.

"Når UV-niveauet kan stige markant i forbindelse med den arktiske hvirvel, så skyldes det, at ozonlaget her visse år er meget tyndere, end vi er vant til i Arktis," fortsætter Bjørn Knudsen.

"Nogle år er luftmassen i den arktiske hvirvel ekstrem kold og det giver optimale forhold for ozonnedbrydning, fordi der dannes mange såkaldte polarstratosfæriske skyer. På overfladen af dem forløber ozonnedbrydningen nemlig meget mere effektivt end ellers og så falder den samlede ozonmængde drastisk. "

Farveskalaen angiver den maksimale procentvise øgning af UV strålingen i forhold til normalen fra 15. marts til 14. april 1996. UV-strålingen var oppe på 70% over normalen over store dele af Skandinavien og oppe på 100% over normalen enkelte steder. Der er ikke taget hensyn til skydækket, som kan reducere UV strålingen meget.

Udgangspunktet for undersøgelsen var forårsmånederne i 1996 og 1997, hvor ozonnedbrydningen var særlig kraftig over Arktis. Da den arktiske hvirvel migrerede sydover i forårsmånederne fulgte ozonnedbrydningen med. Det førte i 1996 til, at den ultraviolette (UV) stråling over store dele af Skandinavien og Grønland nåede op på 70% over normalen.

Selvom det lyder voldsomt med en stigning i UV-strålingen på 50% over normalen for Danmark, så er det i virkeligheden ikke så usædvanligt endda.

"Næ, det er tal i samme størrelsesorden, som vi også ser, når vi har et kraftigt højtryk liggende over Danmark. Normalen er udregnet ud fra tal, som dækker over store forskelle fra år til år - ja endda fra dag til dag. Som sådan er værdierne ikke bekymrende for os - men det er de for Arktis," slutter Bjørn Knudsen.

Forhøjede niveauer af UV-stråling ved jordoverfladen kan forårsage hudkræft og belaste øjne og immunsystem blandt andet hos mennesker.

For yderligere information kontakt: Bjørn Knudsen, 3915 7416/bk@dmi.dk, Helge Jønch-Sørensen, 3915 7415/hjs@dmi.dk eller Paul Eriksen, 3915 7418/pe@dmi.dk.

B.M. Knudsen, H. Jønch-Sørensen, P. Eriksen, B. J. Johnsen, G.E. Bodeker, 2005: UV radiation below an Arctic vortex with severe ozone depletion, Atmos. Chem. Phys., 5, 2981-2987, 2005 (pdf, 3MB)

Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk

© DMI, 29. november 2005

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's -nyheder