Anmeldelse: Verden uden os

Hvad ville der ske med Jorden, hvis vi mennesker forsvandt i morgen? Det er præmissen for journalist Alan Weismans bog Verden uden os. Man kan diskutere præmissen, og hjemme hos os meldte både konen og det ældste barn ud, at den slags tankespind, da var latterligt.

Jeg synes tankespindet er sjovt, og Alan Weisman har forudset kritikken og minder os allerede på omslaget om, at Maya-kulturen forsvandt på ganske få år.

Men, når alt det er sagt, så er Verden uden os lige så meget en bog om nutiden og fortiden, som den er en bog om den tænkte fremtid. For at besvare sit grundlæggende spørgsmål har Alan Weisman nemlig været Jorden rundt og snakket med dels eksperter og dels øjenvidner til særligt udsatte områder.

Bare to dage, skal vi være væk, så ligger New Yorks undergrundsbane under vand!

Man kunne frygte, at præmissen for bogen ville fylde for meget og journalisten ville udrulle et sandt fremtidsmareridt, men Alan Weisman er god til at holde sig til både nutiden og fakta, så hans bog bliver ikke fodslæbende på noget tidspunkt.

For at få et indblik i, hvor hurtigt vores byer vil forfalde har Alan Weisman blandt andet besøgt Cypern og har været i en af de byer, der blev forladt i august 1974, da krigen mellem græsk-cyprioterne og de tyrkiske cyprioter brød ud. Bygninger, veje, butikker står i dag, 30 år efter, i en så forfalden tilstand, at intet står at redde, fortæller forfatteren, der dog kan glæde sig over den varierende flora, der er indtage bygningsværkerne.

Om 10 millioner år vil nutidens bronzefigurer stadig bestå!

Plastik flyder rundt i havene i et for de fleste af os helt uforståeligt omfang. Verden uden os tager os godt rundt om emnet fra University of Plymouth, hvor forskere undersøger det plastgranulat, der flyder rundt i havene til det 1.600 kilometer brede affaldshvirvel i det nordlige Stillehav. Det er skræmmende læsning, og de lærte ved simpelthen ikke, hvornår det forsvinder. De ved, at det lige nu tager til i omfang og det dagligt sætter sig fast i åndedræt- og tarmsystemer hos de dyr, der spiser det og slår utallige dyr ihjel.

Om 100 år vil elefanterne være tyve gange flere end i dag, hvis mennesket forsvandt, og jagten på elfenben ophørte!

Panama-kanalen er en af menneskehedens største ingeniørbedrifter. Alligevel vurderer lokale eksperter, at bare én dag med uheldigt vejr uden menneskeligt opsyn kan være begyndelsen på enden for bygningsværket. Ved kraftig regn skal mennesker opretholde en balance mellem, hvor meget vand, der kommer ned og hvor meget, der bliver ledt ud gennem sluserne.

De lokale opsynsmænd ved Panama-kanalen fortæller i Verden uden os, hvordan naturen hele tiden arbejder på at udbedre de sår, som vi mennesker påfører den.

Menneskepåførte sår er også de steder, hvor mennesker har deponeret radioaktivt affald. Det har stået (selv)lysende klart, at mange af disse steder ikke har været tilstrækkeligt tætte, og de ligger nu øde hen.

Om 4,5 milliarder år vil den halve million ton af udtjent Uran-238, der er opmagasinet i USA, have nået sin halveringstid.

Verden uden os er en tankevækkende bog, den er godt skrevet, og så er den heldigvis mere konstaterende, end den er fingerløftende. Da jeg var færdig med bogen, drog jeg et lille suk og tænkte, at verden alligevel var et bedre sted i gamle dage. Uden os.

DMI kan ikke være behjælpelig med indkøb af bogen.

Verden uden os
Af Alan Weisman
Borgens Forlag, 360 sider
Vejledende pris: 349 kroner.

Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk

© DMI, 20. januar 2009

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder