Animation af søndagens storm - så meget blæste det
Sverige fik stormen søndag med fuld styrke. Det svenske meteorologiske institut har efterfølgende udarbejdet en animation, som viser forløbet.
Stormen søndag var forholdsvis blid ved Danmark. I alt fald med tanke på hvor meget skade den gjorde i det sydlige Sverige.
Det svenske meteorologiske og hydrologiske institut, SMHI, har efterfølgende fremstillet en animation af stormen. Den viser de maksimale vindstød time for time.
Vindstød er den højeste gennemsnitsvind i en periode på ti sekunder, mens middelvinden er beregnet over en periode på ti minutter.
 Kraftigste vindstød time for time under stormen den 14. januar 2007. Animationen starter klokken 00:00 den 14. og slutter 24 timer senere. Analysen bygger på trykfeltet korrigeret med observationer. Grafik SMHI.
Forløbet
Området med den kraftigste vind berører kortvarigt Norges sydvestlige kyst et par timer efter midnat.
Herefter går turen videre til det nordlige Jylland, der i perioder har storm i middelvinden og vindstød af orkanstyrke i timerne mellem ca. 06:00 og 14:00.
På animationen forekommer den kraftigste vind på vestkysten af Jylland i timen mellem 12:00 og 13:00 hvilket stemmer overens med DMI's data. Den højeste middelvind DMI målte var i Hirtshals med ca. 29 m/s omkring klokken 13:00.
 Havnen i Helsingborg under stormen den 14. januar. Foto Bengt Holm. Flere danske læserfotos fra stormen.
Samtidig med at den kraftigste vind hærger det nordligste Danmark slår stormen til mod Sverige.
De højeste målinger på den svenske kattegatkyst fortæller om middelvind af stærk stormstyrke (>28,5 m/s) og vindstød pænt oppe i orkanfeltet med 40 m/s.
Inde i landet - hvor vinden ofte er meget svagere end langs kysterne - måler SMHI vindstød op til stærk storm i blandt andet Växjö.
I Sverige omkom tre i dagens løb forskellige steder i landet. Væltede træer og nedblæste el-ledninger er desuden årsag til, at flere end 275.000 svenske husstande sent søndag er uden el.
Du finder den svenske opsummering af stormen i 'Værd at Vide'-boxen til højre.
Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk © DMI, 16. januar 2007.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS DMI's -nyheder
|