Amerikansk vejrsatellit til undsætning En ellers udtjent amerikansk vejrsatellit kommer japanerne til undsætning. Japans egen GMS-5 synger nemlig på sidste vers, netop som tyfonsæsonen i det vestlige stillehav står for døren. Vejrsatellitter er en af hjørnestenene i moderne meteorologi - Europa har således haft syv af slagsen i en periode på over 25 år. Også Asien har øjne i himlen. Både Indien, Kina og Japan opererer deres egne vejrsatellitter, men japanerne er nu ved at komme i knibe. Deres 'gamle' satellit GMS-5 er blevet ustabil, og afløseren MTSAT 1-R kan ikke opsendes før tidligst til sommer. Derfor har Japan bedt om assistance fra NOAA - den amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration - og deres GOES-satellitprogram. En assistance der efter tre måneders rejse, nu er nået frem i form af den ellers udtjente GOES-9 satellit. GOES-9 er fra den 19. april klar til, i første omgang, at assistere GMS-5. Og skulle det japanske vejøje lukke helt i, kan data fra den amerikanske vejrsatellit betyde forskellen på liv og død for indbyggerne i blandt andet Japan, Mikronesien og Filippinerne. Det sene forår og sommeren er nemlig tyfonsæson i det vestlige Stillehav 
Som figuren illustrerer er vor planet pt. overvåget af otte - såkaldt geostationære - vejrsatellitter (herfra to europæiske). 'Geostationær' betyder at satellitten altid befinder sig over det samme punkt på Jorden - noget der kun kan lade sig gøre hvis den placeres over ækvator i ca. 35.800 kilometers højde. Til understøttelse af de geostationære satellitter findes der tillige fire satellitter med polære baner i kun ca. 850 kilometers højde (figur). Fordelen ved polære satellitter er at de dækker områder der er svært observerbare fra ækvatorplanet. Samtidigt kan de, i kraft af deres lave bane, meget nemmere optage detaljerede regionale billeder. Ulempen er at satellitterne kun befinder sig over f.eks. Danmark nogle få gange i døgnet, og at strømmen af billeder derfor er alt for uregelmæssig til at man kan basere time for time operationel meteorologi på dem. Se seneste tilgængelige METEOSAT-billede Se seneste tilgængelige NOAA-billede Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk DMI 3. april 2003. |
