Allergi-venligt græs på banen  

Græsplæner og fodboldbaner kan engang i fremtiden tilsås med allergi-venligt, genmodificeret græs.

Bioteknologerne har udviklet to typer rajgræs hvis pollen ikke indeholder de allergener der medfører allergiske reaktioner - høfeber - hos en del af blandt andet den danske befolkning. Rajgræs bruges i vid udstrækning i haver og på enge i den vestlige verden. I følge det nyeste nummer af tidsskriftet New Scientist udgør rajgræsfrø 70% af den græssæd der sælges i Europa.

Det allergen-fri græs skal nu testes, og der går minimum fem år før det kan komme i handlen.

Allergener er antigener (ofte æggehvidestoffer) der kan udløse en reaktion fra menneskets immunforsvar i form af antistof. Dette er normalt ganske uproblematisk, men sommetider overreagerer immunforsvaret - man får en allergisk reaktion.

De nye, genmodificerede typer af rajgræs producerer altså stadig pollen - dog uden allergener - og formerer sig; men forårsager tilsyneladende ikke længere høfeber.

Pollen er i virkeligheden blomstrende planters sædceller. De spredes enten af insekter eller med vinden, og det er nogle af de sidstnævnte der er årsagen til pollenallergi. Et pollenkorn er typisk mellem 20 og 80 mikrometer i diameter, og de enkelte pollen kan derfor kun identificeres i mikroskop.

Som en service for de mange danskere der hvert år må døje med høfeber offentliggør DMI og Astma-Allergi Forbundet dagligt pollentællinger og prognoser. Til højre kan du se 'pollenfælden' der står på taget af DMI's bygning på Lyngbyvej i København. Dagens Pollental beskriver hvor mange pollen en kubikmeter luft gennemsnitligt indeholder det pågældende døgn. Igennem pollensæsonen udsendes dagligt pollental for de seks mest allergirelevante pollen: el, hassel, elm, birk, græs og bynke.

På dmi.dk kan du blandt andet se 'Dagens Pollental', den officielle pollenkalender og i løbet af pollensæsonen følge udviklingen i forhold til normalsæsonen for de seks pollentyper.