Aber er levende vejrstationer

Den gråskæggede mangabey i Kibale Nationalpark ved præcis hvornår maden er serveret. Nøglen er et våget øje på vejret og sans for avanceret databehandling.

Det er ikke kun os mennesker, der holder nøje styr på vejret. Det afslører ny forskning fra University og St. Andrews i Skotland.

Karline R.L. Janmaat og kolleger fulgte via GPS-teknologi en flok gråskægget mangabey på vandringer i den tætte regnskov i Kibale Nationalparken, Uganda. De seks til ti kilo tunge aber bevæger sig mellem omtrent 80 figentræer og er i stand til at forudsige, hvornår de forskellige træer har modne frugter.

"I regntiden er frugten meget længe om at blive moden - op til to måneder. I perioder med sol tager det kun én uge. Der er store forskelle og måske er det en fordel for aberne at holde styr på det", siger Karline Janmaat til tidsskriftet Scientific American.

Der er altså en åbenlys gevinst forbundet med at fungere som levende vejrstationer: At nå frem præcis når maden er klar. Umoden frugt indeholder nemlig for lidt næring og moden frugt, der hænger for længe, risikerer at blive snuppet af andre. En effektiv strategi for fødesøgning kan i yderste konsekvens endda være et spørgsmål om liv og død i perioder, hvor maden er sparsom.

"Opdagelsen er en vigtig brik til forståelsen af hvordan menneskelig intelligens kan være opstået", mener neurobiolog og lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Theresa Schilhab.

"Dagligt at notere sig temperatur og antallet af solskinstimer og opgaven med at oversætte de data til modenhed i et stort antal frugttræer baseret på, hvornår man senest besøgte dem, er noget af en mental udfordring. Prøv selv at huske holdbarheden på blot ti ting i dit køleskab, baseret på hvornår du åbnede dem - det giver en lille forsmag på opgaven".

Forskere opfatter traditionelt avanceret intelligens som et resultat af behovet for at holde styr på meget komplekse sociale forhold. Den teori får fornyet konkurrence med det nye arbejde fra St. Andrews.

"Janmaats resultater viser, at avanceret databehandling ikke alene er forbeholdt mennesker. Resultaterne antyder også, at menneskelig intelligens er en sammensat størrelse udviklet til at løse mange forskellige typer opgaver - herunder formentlig også med baggrund i vejret", siger Theresa Schilhab.

Og interessen for vejret er intakt hos det moderne menneske. Det er over 31.000.000 sete sider på dmi.dk alene i de tre første uger af juni et bevis på.

Artiklen udkom tirsdag den 20. juni i tidsskriftet Current Biology.

Der er flere artikler om mennesket udvikling og klimatilpasning i 'Værd at Vide'-boxen til højre.

Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 22. juni 2006.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's -nyheder