Årets antarktiske ozonhul det næststørste nogensinde Ozonhullet over Antarktis nåede næsten rekordstørrelse i 2003. Ozonhullet over Antarktis har nu formentlig passeret sin maksimale geografiske udbredelse for 2003. Imponerende 26,5 millioner kvadratkilometer blev det til i år. Det svarer til mere end 600 gange Danmark samlede landareal! Et så stort antarktisk ozonhul er kun set en gang tidligere - i år 2000 - hvor ozonhullet dækkede 27,5 millioner kvadratkilometer. Ozonhullet er til gengæld betydeligt større end sidste år hvor det maksimalt dækkede 18,9 millioner kvadratkilometer. 
Størrelsen af ozonhullet de seneste fem år. Ved 'ozonhullet' forstås de områder hvor ozonlagets tykkelse er mindre end 220 Dobson-enheder (midt i hullet kommer værdierne ned på omkring 100 Dobson-enheder). Målinger tilbage fra 1960'erne viser at ozonkoncentrationen burde være ca. 300 Dobson-enheder på denne tid af året.
Det kan ikke udelukkes, at dette års ozonhul kan vokse sig endnu lidt større. Ozonhullet når nemlig sædvanligvis sin maksimale udstrækning i løbet af september. Herefter aftager arealet, og ozonhullet er normalt lukket igen i slutningen af november. I visse år - f.eks. 1999 og 2001 - var der dog spor af ozonhullet helt frem til midten af december. Udbredelsen og varigheden af ozonhullet styres hovedsageligt af meteorologiske forhold. Ozonhullet dannes når menneskeskabte klor- og bromforbindelser kemisk nedbryder stratosfærens ozon, når sollyset vender tilbage til det antarktiske område i løbet af foråret (efteråret på den nordlige halvkugle). Nedbrydningen finder sted inden for den såkaldte polare hvirvelstrøm - kraftige vinde i stratosfæren der blæser i en lukket ringformet bane om det antarktiske kontinent og isolerer luften inden for hvirvlen. Udbredelsen af ozonhullet er begrænset af denne hvirvelstrøm, hvis form, stabilitet og varighed er bestemt af de meteorologiske forhold i stratosfæren. Indholdet af de ozonnedbrydende stoffer i stratosfæren stagnerer i disse år og forventes langsomt at aftage de kommende årtier. Modelberegninger viser at det antarktiske ozonhul gennemsnitligt i endnu 15-20 år, vil have nogenlunde samme udstrækning som det vi er vidner til i år. De enkelte års udbredelser er som nævnt betinget af meteorologiske forhold. Et sted på den anden side af 2020 forventes de årligt tilbagevendende antarktiske ozonhuller langsomt af aftage i udstrækning. Ozonlaget beskytter alt levende mod solens UV-stråling, der forårsager hudkræft og belaster øjne og immunsystem. Midt i 1980'erne opdagede den engelske forsker Joe Farman ozonhullet over Antarktis, hvilket førte til udarbejdelsen af Montreal-protokollen der begrænser brugen af ozon-skadelige stoffer. Nu 15 år senere er protokollen tiltrådt af mere en 125 lande. For yderligere oplysninger kontakt sektionsleder Niels Larsen på telefon 39 157 414. Af Niels Larsen, nl@dmi.dk
Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk
DMI 16. september 2003. |
