Chance for at opleve nordlys tirsdag den 24. januar

Opdatering tirsdag den 24. januar klokken 17.20:

CME'en ankom som forudset til Jorden ca. klokken 16. dansk tid tirsdag.

Betingelserne er altså til stede for nordlys over Danmark tirsdag aften, da det er forholdsvist skyfrit og Månen ikke er på himlen. Find et mørkt sted - særligt med en fri og mørk horisont mod nord - og kig i nordlig retning.

Nordlys kommer ikke med nogen form for garanti, men NOAA vurderer, at chancerne på vore breddegrader er omkring 35%. Meget bedre muligheder får vi ikke.

Oprindelige nyhed fra tirsdag formiddag

Fra Solen går ned tirsdag aften og frem til klokken cirka 22:00 bliver chancerne for at opleve nordlys i Danmark optimale.

Et markant soludbrud blev registeret tidligt mandag den 23. januar. Under et soludbrud kan store mængder af den glødende sol-atmosfære undslippe. Et sådant udslip - kaldet en CME - sker oftest i form af en sky af ophedet sol-gas, der slynges bort fra Solen med 500-1.000 kilometer i sekundet. Når en sådan sky har rejst de 150 millioner kilometer gennem rummet og rammer Jordens magnetfelt - sædvanligvis efter 2-4 dage - kan vi få en magnetisk storm, og med stormen følger meget ofte nordlys.

NASA's Solar Dynamics Observatory tog dette billede af Solen natten til mandag den 23. januar 2012. Eksplosionen ses i øverste højre side af Solen.

Når skyen passerer os, opstår elektriske felter, som i samspil med Jordens magnetfeltet sender byger af energirige, ladede partikler ned i den øvre atmosfære. Her kolliderer de med blandt andet ilt og kvælstof-atomer og overfører en stor mængde energi. Den energi kommer atomerne af med igen ved at udsende lys. Det er de mange små lysglimt fra de enkelte atomer, som udgør nordlyset. Forskellige stoffer i atmosfæren er ophav til forskellige farver nordlys. I højder fra 500 og ned til ca. 100 kilometer udsender ilt rødt lys. Fra 300 kilometer og ned til ca. 100 kilometer udsender ilt også grønligt lys. I højder omkring 100 kilometer er det kvælstof, som udsender violet, blåt og rødligt lys.

Polerne har mest nordlys

Jorden er dog særdeles godt beskyttet mod bombardementet af vores stærke magnetfelt, der afbøjer de løbske solpartikler. To steder har de imidlertid ekstra gode muligheder for at bryde igennem til atmosfæren - over polerne. Det skyldes, at feltlinjerne i Jordens magnetfelt her peger ned mod jordoverfladen. Og netop derfor er nordlys - og på den sydlige halvkugle sydlys - koncentreret i to ovaler omkring de arktiske regioner.

Også af og til i Danmark

I Danmark ses nordlys normalt lavt i den nordlige horisont. Nordlys kan forekomme på alle tider af året. I månederne omkring Skt. Hans er det dog sjældent mørkt nok til, at nordlys for alvor bliver synligt. Himlen skal også være rimelig fri for skyer; dels fordi de tager udsynet og dels fordi de tilbagekaster ’lysforureningen’ fra jorden så natten igen ikke er helt mørk nok. Også Månen kan genere, når den er tæt på fuld. Så er den på himlen hele natten og lyser voldsomt op.

Ifølge NOAA’s rumvejrudsigter er der 35% chance for at kunne opleve nordlys på vores breddegrader i aften, hvis måne og vejr ellers tillader det. Vi havde nymåne mandag, og Månen går ned i aften mellem klokken 18 og 19, afhængigt af hvor du er. Det bliver derfor ikke månelyset, der ødelækker mulighederne for at se eventuelt nordlys i aften. Meteorologerne forventer mest klart vejr, og det bliver derfor heller ikke skydækket, der forhindre os i at se eventuelt nordlys.

Ikke kun smukt

Det heftige bombardement af partikler, som et soludbrud retter mod Jorden, er imidlertid ophav til andet end flotte nordlys. Det har også problematiske konsekvenser - særligt for vores højteknologiske samfund og specielt under de intense, magnetiske storme, hvor vi ser de flotteste nordlys hos os i Sydskandinavien.

Den mest intense magnetiske storm, vi har oplevet de seneste par hundrede år, var den såkaldte 'Carrington-storm', den 1. og 2. september 1859. Stormen gav flotte nordlys, der kunne ses over det meste af Europa og helt ned til Havanna og Puerto Rico i Caraibien. De magnetiske forstyrrelser inducerede kraftige overspændinger og mange udfald på det daværende telegrafnet, som var baseret på lange jævnstrømsforbindelser.

En storm af samme omfang som Carrington-stormen ville imidlertid være mindst lige så problematisk i dag, selv om vi ikke længere er afhængige af telegrafen. Strålingen er særligt kritisk for satellitter, som kan få problemer med computersystemer om bord. Det kender vi f.eks. fra den danske Ørsted-satellit, som er ’gammel nok’ til at huske det seneste maksimum i antallet af solpletter i begyndelsen af det nye årtusind. Men i de fleste tilfælde kan sådanne fejl afværges eller rettes med genstart af systemerne, når strålingen er aftaget eller overstået typisk efter nogle timer.

Nede ved jordoverfladen er der risiko for overspændinger og -strømme i lange ledningsstrukturer som højspændingslinjer i de nordlige områder nær nordlyszonen; f.eks. i Sverige og Canada. Vi kan også opleve black-out af HF-radioforbindelser, som man dog ikke anvender særlig meget længere, samt forstyrrelser på mobil-nettet. Den lille del af strålingen, som når ned til jordoverfladen, er svag og ufarlig for mennesker, men kan give en svagt forøget hyppighed af fejl i computere, så genstart er nødvendig.

Panorama-foto fra det store nordlys-show over Danmark i januar 2005. Panoramaet er sammensat af syv billeder og viser en billedvinkel på ca. 180 grader, fra vest (venstre) til øst (højre). Foto Jesper Grønne.

Mere information om nordlys

Den bedste information om muligt nordlys - for der er ingen garantier - får du på nettet fra www.spaceweather.com. Her samles nordlysentusiaster fra hele verden for at dele billeder, historier og oplysninger. Når en solplet med potentiale eller et jordrettet soludbrud er undervejs, skriver folkene bag spaceweather.com artikler om, hvor, hvornår og hvor meget nordlys, vi kan håbe på. Ser det ud til, at muligheden byder sig over Danmark, er det ind og tjekke dmi.dk for at se, om nu også observationsbetingelserne tilskynder til at du bliver oppe i de sene nattetimer for at opleve de gådefulde nordlys.

Send dine aktuelle nordlysbilleder til vejrmed@dmi.dk

Af Niels Hansen og Lone Seir Carstensen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 24. januar 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's -nyheder