2. juli - et år siden det københavnske skybrud

Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.

Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.

Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.

Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.

Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis

Arkiv

Tjenester

Udenlandske

NOAA's National Hurricane Center

Earth Observatory (engelsk/NASA)

2. juli - et år siden det københavnske skybrud

For et år siden blev København ramt af det mest skadevoldende skybrud i dansk vejrhistorie.

Den 2. juli 2011 blev København ramt af regn så intens, at mange gader stod under vand. Det samme gjaldt kældre og lavtliggende stuelejligheder. Efterfølgende blev skaderne gjort op til mere end tre milliarder kroner.

Stort set hele Storkøbenhavn blev ramt. Skybruddet gik i land ved Hellerup, fortsatte i en sydvestlig bane ind over København og tabte pusten nord for Køge. I det meste af hovedstadsområdet faldt der mellem 30 og 90 millimeter i løbet af det meteorologiske døgn den 2. juli.

De kraftigste nedbørintensiteter i hovedstadsområdet den 2. juli 2011. Grafik Mikael Scharling

Botanisk Have fik mest nedbør med 135 millimeter. Nogle steder faldt der over 50 millimeter på 30 minutter. Det er tredobbelt skybrud, da grænsen går ved 15 millimeter på 30 minutter. De største intensiteter under uvejret blev målt til over 3 millimeter i minuttet i en periode på over 10 minutter. 3 millimeter svarer til 3 liter pr. kvadratmeter.

Både bygerne og den resulterende nedbør fik efterfølgende stor meteorologisk opmærksomhed. På dmi.dk fulgte vi op med nyheder:

Senere på året dissekeret to DMI-forskere fænomenet, og delte ud af deres erfaringer i tidsskriftet 'Vejret'. Vejret er medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab eller i daglig tale DaMS.

Den første af de to artikler er skrevet af seniorrådgiver Flemming Vejen fra DMI's Data- og Klimainformation. Flemming kigger på nedbørmængder og intensiteter. Han benytter blandt andet kalibrerede data fra DMI's nedbørradar på Stevns til at vurdere, hvor meget regn der mere præcist faldt, hvor vi ikke lige havde en nedbørmåler stående.

Flemming Vejens artikel

Den anden af de to artikler er forfattet af Ph.D. Niels Woetmann Nielsen fra sektionen for meteorologiske modelsystemer. I sin artikel analyserer han vejrudviklingen som førte til skybruddet, hvorfor det blev så kraftigt og hvorfor det netop ramte København.

Istedgade i det centrale København under skybruddet den 2. juli 2011. Foto Anne Christine Imer Eskildsen.

Niels Woetmann Nielsens artikel

På årsdagen for skybruddet har Beredskabsstyrelsen desuden offentliggjort en redegørelse.

Redegørelse om skybruddet den 2. juli 2011 (brs.dk)

Sidst men ikke mindst, så har vi her ved indgangen til en ny sæson med skybrud samlet op på alle de gode råd om hvordan du følger med og forbereder dig.