2010 begyndte med den varmeste januar i 32 år

Januar 2010 har været rekordvarm – ikke her hjemme, men på verdensplan og lidt oppe i atmosfæren.

Siden november 1978 har NASA-satellitter målt temperaturerne i forskellige højder i atmosfæren. Gennemsnitstemperaturen i den lavere del at troposfæren - de laveste ca. 5 km af atmosfæren - har stort set udviklet sig som gennemsnitstemperaturen ved jordoverfladen, men i modsætning til overfladeobservationer dækker satellitdata hele kloden. Det gør disse målinger særdeles interessante for klimaforskere. Satellitdata er indhentet og beregnet af Prof. John Christy og Dr. Roy Spencer ved University of Alabama i Huntsville, USA.

I den lavere del af troposfæren viser januar 2010 globalt set en temperaturafvigelse på 0,72 grader i forhold til gennemsnittet i perioden 1979-1998. Det er på en gang den varmeste januar og den tredje varmeste måned i de 32 år, der er foretaget satellitmålinger. De satellitbaserede globale gennemsnitstemperaturer frem til januar 2010 kan ses i 'værd at vide' til højre.

Vær opmærksom på at temperaturen januar 2010 med den nuværende svage El Niño er på samme niveau som temperaturerne i 1997/1998 med dengang ekstremt kraftige El Niño.

Hvis man ser på de overfladedata for januar 2010, vi har til rådighed lige nu, så er måneden forholdsvis varm, men ikke rekordvarm. Det skyldes selvfølgeligt det faktum, at januar 2010 har været kold i store dele af Europa og den østlige del af USA, og den effekt er mere synlig ved overfladen end oppe i atmosfæren.

Det virker umiddelbart mærkeligt, at januar 2010 var så varm på verdensplan, når det på samme tid har været så koldt i Danmark. Her kan fakta om Jorden måske hjælpe med at sætte den nordeuropæiske kulde i perspektiv. Jordens overflade er 510 millioner kvadratkilometer. Danmarks andel på 43.000 kvadratkilometer udgør kun 0.08 promille af jordens overflade. Europa med et areal på 10,1 millioner kvadratkilometer udgør 2% af jordens overflade. Og endelig udgør Europa plus den kolde østlige halvdel af USA samlet 4 % af Jordens overflade.

I den vestlige del af USA, store dele af Canada, herunder Vancouver, som netop har lagt bjerge til vinter-OL, Alaska og en stor del af Arktis har januar måned til gengæld været usædvanlig varm i år. Den største andel kommer dog fra det tropiske Stillehav - bemærk at halvdelen af Jordens overflade ligger mellem 30 grader syd og 30 grader nord - som for tiden er meget varm pga. El Niño. Det er således ikke umuligt, at vi oplever bidende kulde herhjemme samtidig med at den globale temperatur sætter varmerekord.

El Niño er et koblet ocean-atmosfære fænomen i det tropiske Stillehavsområde, der hvert fjerde til femte år udløser en række af vejr- og klimamæssige forandringer over store dele af kloden. Blandt andet kraftig nedbør i de sydamerikanske kystområder, tørke i Filippinerne, det nordlige Australien og Indonesien, samt koldere og mere regnfuldt vejr i den sydlige del af USA. I det nordlige Europa kan der følge koldere og mindre regnfuldt vintervejr med en El Niño. På et globalt plan vil El Niño kunne mærkes ved at forhøje den globale gennemsnitstemperatur.

Af Martin Stendel, mas@dmi.dk
Redaktion Martin Olesen, mol@dmi.dk

© DMI, 1. marts 2010

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder