2006: Masser af kælkedage allerede
De seneste år har det været sløjt med kælkeføret, men nu ta'r 2006 revanche.
Føret i Danmark har siden nytår oftere været til kælk og ski end til cykel og bil.
Allerede nu ligger antallet af det vi kalder kælkedage for 2006 langt over, hvad vi har set de seneste ti år.
Kælkedage er helt uvidenskabeligt defineret som 80% af antallet af dage, hvor mere end 50% af Danmark har haft snedække.
 Man kan jo også lave andet end at kælke... Foto Charlotte Kaiser Stahr.
"Selv om vi nok ikke sætter rekord for antallet af kælkedage så har vi pr. 17. februar 32 kælkedage i Nordjylland, hvilket er omkring normalen for et helt år. Også i Nordøstsjælland ligger vi ca. otte dage over normalen for en helt år med 38 kælkedage", fortæller meteorolog Kim Sarup fra DMI's Data- og klimainformation.
Senest vi fik op mod 40 kælkedage var i isvinter-året 1996, hvor det samlede antal blev opgjort til 39.
Det højeste vi har set de seneste 45 år var dog i 1970, hvor vi nåede op på hele 63 kælkedage.
"Skal vi slå den rekord kræver det formentlig, at vintervejret fortsætter langt ind i marts og tager fat igen først i december", slutter Kim Sarup.
Der er mere om vintervejr og kælkedage i 'Værd at Vide'-boxen til højre.
Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk © DMI, 17. februar 2006
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS DMI's -nyheder
|